Når sanserne vågner og verden får dybde

En invitation til at mærke livet med hele kroppen

Har du nogensinde haft fornemmelsen af, at skoven kigger tilbage?

At træerne, vinden og fuglene ikke blot er baggrund, men nærværende deltagere? Ikke med ord, men med blikke, raslen, duft. Som om verden i dette øjeblik ikke bare bliver oplevet af dig – men også oplever dig.

Vi mennesker er sansende væsener. Det ved vi godt. Men hvad hvis vi også bliver sanset? Hvad hvis vi, som David Abram foreslår, ikke lever på jorden, men i den – som én stemme blandt mange i et levende, sansende fællesskab?

David Abram er filosof, økolog og tryllekunstner – en lidt usædvanlig blanding. I sit arbejde med dybdeøkologi forsøger han at vække noget, mange af os har glemt: At vores bevidsthed ikke er en skærm, der registrerer verden udefra, men en kropslig portal, hvor verden mærkes, rører os og ændrer sig med vores bevægelser.

Når vi går i skoven og flytter os bare en smule til siden, ændrer lyset sig. Stenens kontur bliver dybere, mossets farver skifter. Dette – siger Abram – er ikke en illusion. Det er dybde, og dybde opstår kun, når vi er til stede med kroppen i landskabet.

Fra flade billeder til sanselig deltagelse

I en verden domineret af skærme, har mange af os vænnet os til flade billeder. Vi kigger. Vi swiper. Vi zoomer. Men vi bevæger os ikke i det, vi ser. Naturen bliver “indhold” – ikke medlevende virkelighed.

Dybdeøkologi minder os om, at vi er indlejrede i et levende væv, hvor alt sanser alt. Et biocentrisk verdenssyn – det vil sige et syn, hvor livet selv er i centrum. Ikke mennesket. Ikke vores planer. Ikke økonomien. Men liv – i alle dets former.

At sætte livet i centrum – med Arne Næss som følgesvend

Filosoffen Arne Næss, som lagde grundstenen til dybdeøkologien, stillede et enkelt, men gennemgribende spørgsmål: Hvem er vi, når vi stopper med at tro, vi står over naturen?

For Næss var det biocentriske ikke en ideologi, men en livserfaring – noget, der spirer frem, når vi mærker, at vi er forbundet med alt levende. Det udspringer ikke kun af tanker, men af oplevelser i naturen: når vi sidder stille ved en fjeldsø og føler, at stilheden selv lytter. Når vi ser et egern og ikke bare tænker "dyr", men "du".

Han talte om det “økologiske selv” – en udvidet identitet, hvor vi ikke kun er denne krop, dette navn, men en del af noget langt større.

Når vi handler ud fra dette dybere selv, opstår omsorg ikke som pligt – men som glæde. Man beskytter ikke bien af frygt, men af genkendelse.

Det biocentriske synspunkt inviterer os til at skridte tilbage fra midten, for i stedet at træde ind i kredsen. At erkende, at vi hverken er herskere eller tilskuere, men medspillere i livets store samtale. Som Næss skrevat jo mere vi identificerer os med andre former for liv, jo mere beriget bliver vores eget liv.

Fra et antropocentrisk (menneskecentrisk) livssyn til et biocentrisk

Øvelse: Gå ind i dybden

Næste gang du går en tur, så prøv dette:

• Stop op. Vælg ét lille sted – en gren, en sten, en plet med mos.

• Bevæg dig langsomt omkring det. Læg mærke til, hvordan formen ændrer sig.

• Luk øjnene. Lyt. Mærk vinden. Lugten.

• Åbn øjnene igen. Er verden den samme?

Og så det store spørgsmål: Er det dig, der betragter landskabet? Eller landskabet, der betragter dig?

En anden måde at være i verden

Hos Naturforbindelse Sydfyn arbejder vi ikke for, at mennesker skal “lære om” naturen. Vi arbejder for, at vi alle – børn som voksne – husker, at vi er natur. Og at forbindelsen til naturen ikke starter i hovedet, men i huden. I sanserne. I åndedrættet.

Så næste gang du mærker en sval vind mod din kind, eller hører en solsort fløjte i skumringen – så stop op. Ikke for at forstå. Men for at være med.

Du er ikke udenfor. Du er inde i det. Og det er inde i dig.

Litteratur og inspiration

David Abram:

• The Spell of the Sensuous (1996)– Et hovedværk i dybdeøkologi og øko-filosofi, hvor Abram udfolder idéen om, at perception er sanseligt og gensidigt mellem menneske og verden.

• Becoming Animal: An Earthly Cosmology (2010)– En poetisk og filosofisk undersøgelse af, hvordan mennesket kan genindtræde i en sansende, levende verden.

Arne Næss:

• Økologi, samfunn og livsstil (1976, på norsk)– Her introduceres begrebet "dybdeøkologi" og det økologiske selv. En personlig, undersøgende og systemkritisk tilgang til, hvordan vi lever og forstår vores relation til naturen.

• Life’s Philosophy: Reason and Feeling in a Deeper World (2002)– En tilgængelig sammensmeltning af følelse, etik og filosofi, hvor Næss viser, hvordan glæde og dybde hænger sammen med økologisk ansvarlighed.

Supplerende:

• Joanna Macy & Chris Johnstone: Active Hope (2012)– En praktisk og åndelig guide til at handle for verden ud fra håb og økologisk sammenhængskraft.

• Robin Wall Kimmerer: Braiding Sweetgrass (2013) (er også oversat til dansk) – En smuk sammensmeltning af urfolksviden, botanik og økopoetisk tænkning. Kimmerer skriver med samme sanselige og dybe tone som Abram.