top of page

Sit Spot – En simpel praksis til dybere naturforbindelse

Opdateret: 1. maj

Vi mennesker er væsner i bevægelse. Vi haster afsted, følger skemaer, opfanger brudstykker af virkeligheden og kalder det overblik. Men der findes en anden måde at være til på. En langsommere måde. En måde, hvor vi – i stedet for at gå gennem landskabet – lader landskabet gå gennem os.


Sit Spot er navnet på denne enkle, men dybtgående praksis: at finde ét sted i naturen og vende tilbage til det igen og igen. Ikke for at ændre det. Ikke for at opnå noget bestemt. Men for at sidde. For at sanse. For at blive en del af det, der allerede er.


Hvad sker der, når vi sidder stille?

I begyndelsen er det måske dig, der ser naturen. En fugl, en vind, et dryp. Men efter noget tid begynder noget at skifte. Det er ikke længere dig, der betragter naturen – det er naturen, der begynder at betragte dig. Eller rettere: Den glemmer dig. Fordi du ikke længere larmer. Ikke længere skynder dig. Du er blevet en del af stedet, og langsomt, næsten umærkeligt, åbner det sig for dig.

Fuglene vender tilbage til deres rytmer. Egernet, som før holdt sig skjult, dukker frem. Du opdager, at lydene ikke bare er baggrund – de fortæller historier. Og under det hele: en spirende fornemmelse af samhørighed. Som om stedet siger: "Du hører også til her."


Et sted, igen og igen

Det særlige ved et Sit Spot er ikke, at det er vildt eller spektakulært. Det særlige er, at du kommer tilbage. Ofte. Måske hver dag, måske én gang om ugen. Gentagelsen er en nøgle. For det er den, der åbner døren til fordybelsen. Naturen er ikke designet til engangsoplevelser. Den kræver, at vi møder op. Igen. Og igen.

Jon Young, som har gjort denne praksis kendt i vores tid, taler om Sit Spot som en slags relation. Ikke til et koncept, men til et levende sted. Et forhold, der – ligesom med mennesker – bliver dybere, jo oftere vi lytter og er til stede.


Hvordan begynder man?

Du behøver ikke en skov. Du behøver ikke særligt udstyr. Du behøver ikke kunne navnet på én eneste plante. Du har bare brug for:

  • Et sted, du kan lide at være.

  • Tid nok til at sidde stille (10-30 minutter er rigeligt).

  • En vilje til ikke at skulle "bruge tiden fornuftigt".

Sæt dig. Træk vejret. Lyt. Og bemærk, hvad der ændrer sig – ikke kun omkring dig, men også indeni.


Hvad giver det?

Det mærkelige er, at noget så simpelt kan virke så dybt. Men måske er det netop det, vi har brug for: noget uden krav. Noget, der ikke kræver vores præstation, men vores opmærksomhed.

Sit Spot kan give dig:

  • Ro – ikke som fravær af støj, men som tilstedeværelse af noget dybere.

  • Nærvær – du lærer at sanse mere med hele kroppen.

  • Forbundethed – en fornemmelse af at høre til, ikke bare i landskabet, men i livet.

Og måske – efter nogen tid – vil du opleve, at stedet begynder at kende dig. Som en ven, du ikke behøver sige så meget til. En ven, du bare kan være sammen med.


En praksis, ikke en metode

Sit Spot er ikke en teknik, man bliver "god til". Det er en måde at være i verden på. En påmindelse om, at naturforbindelse ikke kun opstår i det store og dramatiske – men i det stille og det nære. I det, der gentager sig. I det, der varer ved.

Hos Naturforbindelse Sydfyn inviterer vi dig til at opdage, hvad der sker, når du sætter dig. Ikke for at analysere eller forstå – men for at være vidne. Vi bruger Sit Spot som en grundrytme i mange af vores aktiviteter, fordi det åbner en dør, som ikke kan tvinges op – kun nænsomt lukkes op indefra.

Hvis du er nysgerrig og vil opleve, hvad det vil sige at blive kendt af et sted, så kig med på vores kommende ture. Måske sidder din fremtidige Sit Spot allerede og venter på dig.



/Jonathan Lilliendal


Inspiration til denne artikel:

"Coyote's Guide to Connecting with Nature" af Jon Young, Evan McGown, Ellen Haas


Jeg har skrevet lidt mere om Jon Young og hans tilgang til naturforbindelse i denne artikel: "Jon Young: En pioner inden for dyb naturforbindelse"

 
 
 

Comments


bottom of page